Must haves for den kommende vinter #2

Så blev det tid til endnu et blogindlæg – og vi fortsætter nogenlunde hvor vi slap. Det skal nemlig fortsat handle om, hvad vi her på 2trendy ikke mener, at du kan leve uden (sådan da). Modsat sidste blogindlæg, hvor det handlede om vinterjakker og vinterstøvler, så skal det i dette blogindlæg handle om trøjer og accessories.

Hvis man kigger lidt på vejrudsigten fra DMI, bliver det ikke varmere – så du kan lige så godt pakke de korte shorts og de flotte poloer væk. Derimod bliver det vejr til at finde de tykke sweatere, handskerne og tørklædet frem. Det er heldigvis noget vi rigtigt godt kan lide her på 2trendy, så vi har udvalgt nogle af vores favoritter til dig. Det der kendetegner herremoden her til vinter, er fokus på farver som mørkegrøn, mørkeblå, brun, bordeauxrød og ikke mindst pangfarver som gul og orange. Det er naturligvis ikke alle, der har mod på at iklæde sig en skrig-gul sweater – så vi har forsøgt at udvælge forskellige modeller af vores trøjer og accessories, der forhåbentligt rammer noget for enhver smag.

Trøjer

Det kan være noget af en jungle at navigere rundt i alle de mange modeller af hoodies, strikketrøjer og sweatshirts – men det bliver forhåbentligt lidt nemmere, efter du har læst dette blogindlæg. På 2trendy fører vi mange forskellige modeller af førnævnte, så du kan helt sikkert finde en hoodie, sweatshirt eller strikketrøje, der passer din stil.

dopechef-dcsw06aw13-narx-signature-black-marl-profil-p selected-pattern-403-navy- profil Wallace Red Mel (5)-p

Hvis du har fulgt lidt med på streetwear scenen, så er du sikkert stødt på det hotte tøjmærke Dope Chef. Det engelske streetwear mærke Dope Chef har nemlig tiltrukket sig en hel opmærksomhed, blandt andet ved at alliere sig med kendte rappere og store stjerner som Justin Timberlake. Stilen er rå, old school og ren hiphop. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er vilde med Dope Chef her på 2trendy – og det er vi bestemt ikke de eneste der er. Vi har netop fået en masse fedt Dope Chef hjem, og vi har naturligvis også udvalgt en af deres sweatshirts til dette blogindlæg. Vi har fundet en Dope Chef Narx Signature Hoodie frem, som er en sort hoodie med Dope Chef i hvid tryk over brystet. Denne hoodie er uden de store dikkedarer, og den klassiske ”back to basics”-stil er ren hiphop. Derudover får du en lille duftfrisker med i købet, så også din lejlighed eller bil holder sig fresh.

Den næste trøje vi skal kigge på, er lidt i anden boldgade. Vi befinder også ikke længere i det rå streetwear miljø, men har i stedet bevæget os over i det bløde hjørne, hvor der er fokus på klassisk herremode. Det danske tøjmærke Selected har igennem mange år bevist deres værd som pejlemærke indenfor herremode, og i år er ingen undtagelse. Vi har fundet en lækker Selected Pattern Navy strikketrøje frem, som passer perfekt til et par lyse jeans. Strik er bestemt sællert, igen i år, og så holder strikketrøjer dig varm i vinterkulden. En anden ting vi rigtigt godt kan lide ved denne strikketrøje fra Selected er, at den uden problemer kan bruges uden over en skjorte, hvis man skal være lidt finere – eller blot elsker skjorter, naturligvis.

Den sidste trøje vi har fundet frem er til de sprælske, da den er dejligt farverig – og med en lækker, slim-fit pasform. Denne strikketrøje fra danske GABBA er rød, har en rund hals og så er den lavet af lammeuld, acrylic og nylon. Du får altså en lækker og blød strikketrøje i den velkendte kvalitet fra pålidelige GABBA. Hvis du mangler en strikketrøje til hverdagsbrug, så er en GABBA Wallace Red Mel perfekt til et par lyse jeans eller dine yndlings-chinos. Lige nu har vi endda denne strikketrøje fra GABBA til en kanon-god pris, så skynd dig at få puttet den i kurven.

Accessories

Før i tiden fik ordet ”smykker” det sikkert til at løbe koldt ned ad ryggen på mange mænd, da det blev opfattet som noget feminint – men sådan forholder det sig ikke længere. Uanset hvad man kalder det – accessories eller smykker – så har armbånd og keyhangers fundet deres plads indenfor herremoden. Et af de helt store emner indenfor vinteren og efterårets herremode er netop armbånd, og det er bestemt en trend, som de store modehuse har taget til sig. Her på 2trendy har vi også et stort udvalg af armbånd, og det er bestemt en fed accessorie, der tilfører noget kant og stil. Derudover har accessories som læderpunge og halskæder også fået fornyet styrke, og det er bestemt ikke dumme julegaveønsker, da en ny læderpung, et armbånd, en keyhanger eller en ny halskæde ikke behøver at koste mange kroner.

01231016163 crookstone necklace antique brass-p br45 brown lucca armbånd (1)x-p KH15 brown forli (1)-p

Den første accessorie vi skal kigge på, er fra danske Oill, der har fået vind i sejlene i år. Oill har hovedsæde i København, og her producerer de accessories, der er nyskabende og moderne. Vi har udvalgt en Oill Crookstone Antigue Brass halskæde. Denne type accessorie er vildt fed, og hvis du har mod på at præge stilen med et cykel-vedhæng, så er denne halskæde fra Oill ideel.

Den næste accessorie kunne næsten ikke være mere i tråd med vinterens herremode – det er nemlig et brunt armbånd fra danske Luclèon. Det er ikke alle mænd, der er til armbånd – men hvis du er én af dem, så får du en rigtig fed og subtil accessorie med et Luclèon Brown Lucca armbånd.

Den sidste accessorie vi har fundet frem fra shoppen, kommer også fra danske Luclèon – og det er en keyhanger i flettet læder. De fleste unge mænd ejer en eller flere keyhangere, og det er da også blevet et must have for os på 2trendy. Med en keyhanger får du nemlig en praktisk og moderne måde at holde styr på dine nøgler på. Denne Luclèon Forli Brown keyhanger sikrer dig en plads til dine nøgler, og tilmed en moderne én af slagsen.

Det var alt for denne gang, men vi vender frygteligt tilbage i den nære fremtid. Husk som altid, at vi velkommer kommentarer og ideer til vores blogindlæg – så skriv endelig ris/ros i kommentarerne. Hvis du slet ikke kan få nok af 2trendy, så kan du altid finde os på Google+ og facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *