Alt du skal vide om denimjakken

Denim og denimjakken har efterhånden mange år på bagen – og den er blevet lidt af et ikon indenfor modeverdenen. For mange er denim, jeans og cowboyjakken ofte synonym med Levi Strauss, men efterhånden som herremoden har udviklet sig, er der kommet flere spillere på banen. Selve denimjakken har efterhånden eksisteret i mere end 150 år – og formen er faktisk overraskende meget den samme for år tilbage. Det er muligvis også derfor, at denimjakkens retro-effekt er i top.

Fashion changes, but style endures”. Sådan siges det I hvert fald – og hvad angår denimjakken er det om noget sandt. For selvom moden har skiftet hundredevis af gange i løbet af de sidste 150 år, så har cowboyjakken faktisk haft et mere eller mindre statisk udseende.

Lidt om denim

james-dean

Der kan næppe være nogen, der ikke kender til denim – og som ikke ejer op mod flere par jeans. Det vil i hvert være tæt på et mirakel, hvis dét skulle være tilfældet. Denim er et udpræget materiale indenfor modeverdenen, og det er der flere grunde til, som vi vender tilbage til.

Denim har været anvendt til at producere tekstiler siden det 16. århundrede, og det menes at være fremstillet for første gang i Frankrig. Da man opfandt denim til tekstilproduktion var det brunt, men man begyndte at farve stoffet blåt, hvorfor denimbukser fik tilnavnet Bleu de Genes – og senere blue jeans. Senere fik en familie i Frankrig den ide at fremstille farvet bomuldsstof, der fik navnet serge de Nimes, og som senere blev til denim.

Denim blev for alvor sat i produktion da Levi Strauss begyndte at lave overalls og jeans for minearbejdere i det 19. århundrede. Levi Strauss så behovet for et slidstærkt materiale i forbindelse med minearbejdet, og han begyndte at producere denim overalls, der var forstærket med kobbernitter.

Denim jeans blev hurtigt populært blandt mange andre end minearbejderne, og særligt cowboys og jernbanearbejdere så potentiale i materialet og designet. Levi Strauss begyndte hurtigt at anvende denim i forbindelse med jakker, der også hurtigt opnåede stor popularitet. Arbejderklassen var særligt vild med denim jeans og denim jakker, da det slidstærke materiale kunne holde til det hårde og opslidende arbejde.

Som med så meget andet arbejdstøj, fandt denim jeans og denim jakker hurtigt vej til modehusene. Specielt i 1950’erne blev denim populært indenfor både kvinde- og herremode, da berømtheder som James Dean og Marilyn Monroe gik iklædt denim jeans og denim jakker. Og for at vende tilbage til citatet fra før, så ændrer farver, stilarter og udskæringer sig – men denim vedbliver at være moderne.

Find den rigtige denim jakke

Du kan efterhånden finde denim jakker i alverdens udformninger, farver og størrelser – der er altså ikke meget der taler for, at du ikke skulle kunne finde én der passer dig. Men, det kan jo være en udfordring uanset hvad, da du helst skal kunne bruge din denim jakke i flere forskellige sammenhænge, og til flere forskellige slags bukser.

En cowboyjakke kan bruges hele året – men den er særligt anvendelig til forår og sommer. Så hvis du endnu ikke har en cowboyjakke, er det måske på tide, at investere i én. En denim jakke kan nemlig bruges over en sweatshirt til de kølige aftener, men er også superfed over en t-shirt til sommer. Lidt ligesom med denim jeans, så kan du bruge din denim jakke i flere forskellige sammenhænge, og bruge den sammen med mange forskellige slags overtøj.

Hvis du er på udkig den helt rigtige denim jakke, så er det bedste du kan gøre, at finde en størrelse der passer dig i første omgang – og som ikke skal syes til i flere omgange. En cowboyjakke må gerne have lidt længere ærmer, da ærmerne med fordel kan brættes op. En fejl mange begår, når de køber en cowboyjakke, er at de køber den alt for stor. Den skal gerne sidde til, og må gerne fremhæve din fysik – præcist som hvis du var ved at købe et par nye jeans. Her ville du formentligt heller ikke vælge en stor og slasket model.

Det kan være noget af en udfordring at matche de helt rigtige bukser til cowboyjakken – da man er i overhængende fare for at ende i den Canadiske smoking. Her er tale om den fulde denimdragt, og det er sjældent et kompliment. Givet, det kan lade sig gøre – men det er en udfordring. I stedet kan du med fordel vælge bukser eller jeans, der står i kontrast til din denim jakke. Altså, hvis du har en ganske almindelig, blå denimjakke, så kunne et par farvede chinos eller mørke jeans være det perfekte valg.

Fede denim jakker fra Cheap Monday

cheap-monday-staple-blå

Et af de mærker, der producerer virkeligt fede cowboyjakker, er svenske Cheap Monday. Her på 2trendy har vi længe haft et stort udvalg af Cheap Monday, og deres arbejde med denim er i særklasse. Hvis du er på jagt efter en ny denimjakke, så er Cheap Monday ikke til at komme udenom-

Her på 2trendy kan du finde modellen Cheap Monday Staple i både sort og blå. Denim jakken har en masse fede detaljer, fx er der skrevet ’Cheap Monday’ på alle knapper og lavet skrå syninger. Denne denimjakke kan med fordel bruges med opsmurte ærmer, og passer perfekt til de lune sommeraftener.

Med det fik vi også afrundet endnu et blogindlæg om herremode her på 2trendy. Vi håber du blev inspireret, og at du læser med næste gang. Husk at du altid kan fange 2trendy på facebookgoogle+ og twitter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *