5 Go-To Sammensætninger For Mænd

Det kan godt være en større opgave, at sammensætte det rigtige tøj – det kender vi alle til. Derudover er det heller ikke altid, at der er flere timer til rådighed, når der skal overvejes tøj sammensætninger. Du har sikkert ofte stået i en situation, hvor du har sovet over dig, og du kun har et par minutter til at vælge dit noget tilfældigt fra klædeskabet, der helst skulle passe sammen.

Resultatet er måske ikke dødbringende, men det kan godt betale sig at kende til nogle helt grundlæggende sammensætninger af tøj, der altid ser godt ud. Og eftersom vi her på bloggen primært skriver til dig, der interesserer sig for modetøj til mænd – så får du naturligvis en hjælpende hånd med på vejen.

I dette blogindlæg handler det nemlig om nogle helt sikre kombinationer af tøj, der altid er smarte – og som kan redde dig fra en stresset hverdag, hvor vækkeuret ikke altid har den efterspurgte effekt. Så sæt dig godt til rette i sofaen, og læs dig frem til en bedre og mere sikker stil.

#1 Jeans, ensfarvet t-shirt og bomber jakke
De fleste af os har et par denim jeans i skabet – og også gerne mere end blot et par. De klassiske denim jeans har efterhånden mange år på bagen, men de er fortsat en helt central del af herremoden. Denim jeans er ideelle året rundt, men særligt lige nu, da de er perfekte til overgangen mellem forår og sommer. Hvis du mangler et par lækre denim jeans, så skal du tjekke mærker som Only & Sons, Cheap Monday, Just Junkies eller Plain.

Og i forlængelse af vores korte snak om overgangen mellem forår og sommer – så er den ensfarvede t-shirt perfekt. Selvom det måske er lige koldt nok til korte ærmer, så er den hvide, ensfarvede t-shirt perfekt under en bomber jakke. Bomber jakken har for alvor fået sit comeback, og den er tilpas varm til overgangen mellem forår og sommer.

Kombinationen af slim-fit jeans, den hvide t-shirt og den sorte bomber jakke er super fed – og så er det en kombination, der er rigtigt nem at variere. Du kan garanteret forestille dig hvordan du kan variere ved eksempelvis at skifte dine denim jeans ud med chinos; eller ved at skifte bomber jakken ud med en skovmandsskjorte.

bomber-tshirt-denim

#2 Kortærmet skjorte og shorts
Endnu en klassiker, der forhåbentlig bliver allemandseje i år; kombinationen af kortærmede skjorter og shorts. Hvad angår mode til mænd, så er denne kombination super fed, men den kan også virke lidt skræmmende; men frygt ej, i det følgende afsnit får du nogle lette tips til valg af kortærmet skjorte og shorts.

I forhold til valg af kortærmet skjorte, så skal du naturligvis tage udgangspunkt i den stil, som du mener passer dig bedst; hvad end det så er mere streetwear end klassisk herremode og vice versa. Den kortærmede skjorte tilhører ikke kun den ene eller den anden lejr – og det skal du naturligvis udnytte!

Dernæst, så er det vigtigt, at du vælger en model, der fremhæver din fysik; men uden at den sidder for stramt omkring dine biceps eller dit bryst. En klassisk fejl er at vælge en skjorte, der ikke giver dig nok plads omkring armene – og det giver et forkert udtryk.

I forhold til at vælge shorts, så er der flere tilgange; men det nemmeste er at gå efter det sikre og tidløse; navnlig chinos eller denim. De klassiske, sandfarvede chinos er altid moderne – og de passer rigtigt fint til de fleste kortærmede skjorter; særligt de ensfarvede skjorter.

kortaermet-shorts

#3 Læderjakke og hvid t-shirt
Hvis der er en ting, som vi er vilde med her på 2trendy, så er det læderjakken. Den klassiske læderjakke – eller biker-jakke om man vil – har for alvor fået fodfæste inden for herremoden igen, og det er uden tvivl noget, som du skal udnytte til hverdag.

Hvis du er lidt sent på den, og hurtigt skal i tøjet; så er kombinationen af den sorte læderjakke og en ensfarvet, hvid t-shirt simpelthen perfekt. Den afslappede stil kaster tankerne tilbage på en ung John Travolta eller Patrick Swayze – og det er vist ikke det værste, der kan ske!

Hos 2trendy har vi et fedt udvalg af læderjakker fra mærker som Only & Sons, Minimum og Revolution – der passer perfekt til et hvid t-shirt og et par slidte jeans.

laederjakke-tess

#4 Cowboy jakke og chinos
Denim jakken er bestemt ikke noget nyt fænomen, men den er (med rette) blevet en fast del af garderoben hos rigtigt mange modemænd. Det kan dog være en svær opgave, at kombinere denim jakken med de helt rigtige bukser – særligt fordi man ikke vil komme til at ligne en komplet denimfigur.

Løsningen er derfor at kombinere din denim jakke med chinos, der er endnu en fast del af modemandens garderobe. Chinos kan fås i mange forskellige farver, og de er perfekte til denim jakken; netop fordi du undgår at klæde dig i komplet denim fra top-til-tå.

En god tommelfingerregel at holde dig til lysere chinos, hvid din denim jakke er mørke og vice versa. Kontrasten i farverne komplementerer hinanden rigtigt godt, og det skaber et sikkert og moderne udtryk.

chinos-denim-jacket

#5 Skovmandsskjorte og sorte denim jeans
Vi kan lige så godt sige det, vi er vilde med skovmandsskjorter – og vi har med tiden udvidet vores sortiment ret så meget. Skovmandsskjorten fås i mange forskellige modeller, og den tiltaler både streetwear-moden og den mere ’klassiske’ del af herremoden.

Hvis du har et par skovmandsskjorter og sorte denim jeans i din garderobe, så har du altid en go-to sammensætning klar, når hverdagens stress melder sig. Sammensætning af den røde skovmandsskjorte og de mørke denim jeans er genial, og det er et utroligt sikkert valg.

Den klassiske skovmandsskjorte er ligeledes brugbar året rundt; også selvom de typisk er noget varmere end almindelige skjorter. Brug eksempelvis en oprullet skovmandsskjorte sammen med et par denim shorts, og så er du sommerklar!

skovmand-black-denim

Husk at du altid kan finde 2trendy på FacebookGoogle+Twitter og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *